søndag den 24. november 2013

Stearinbomber!

Så er det blevet tid til at tage brændeovnen i brug, da efteråret er kommet til landet. Og i stedet for, at købe sig fattig i optænsblokke når man skal have gang i brændet, laver jeg stearinbomber som virker HVER gang. Bomberne lærte jeg at lave, da mine drenge gik i skovbørnehaven, hvor man hver dag tændte bål med disse bomber.
Det man skal bruge til fremstilling er: gamle aviser som snoes til en avisknude, en gryde fuld af lysstumper/stearin og aviser til at dække af med mens fremstilling står på. Mens lysstumperne smeltes i gryden, laves der massere af avisknuderne hvor man bruger en avisside pr. knude. Derefter dækker man godt af, der hvor man har tænkt sig at lave bomberne, for der kan godt dryppe med stearin uden fremstillingen.
Og så er det ellers bare at gå i gang. Avisknuderne dryppes i den flydende stearin, dryppes af for overskyende stearin og ligges til "tør". Jeg plejer at give dem to lag stearin. Derefter er de færdig og klar til brug.
Så når man tænder op, kommes der en stearinbombe ind i brændeovne sammen med et par sammenkrøllet aviser og optændingsbrændet, en tændstik sættes til og snart er der godt fut i brændeovnen ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar