søndag den 23. marts 2014

Gulerodskage med roser

Så kom dagen, for den årlige gymnastikopvisning i Errindlev Gymnastik og Idrætsforening (EGI). Det er noget som ungerne (både mine egne og alle de andre) snakker om i ugerne op til, med forventning i stemmen og ser meget frem til.

Det er et MEGET velbesøgt arrangement, hvor min bidrag til dagen er at bage kage.

I år skulle det være en gulerodskage med valnødder og chokoladestykker som skulle pyntes med  "roser" i flødeostfrosting med citron. 

Opskriften på kagen er fra http://copenhagencakes.com og den er virkelig lækker.


Efter at kage var bagt færdig, min skulle have 15 minutter ekstra i ovnen før den bestod "strikkepindsprøven", og stået til afkøling, var den klar til at få tyllet roser på. 


Når jeg skal lave roser, starter jeg i midten og arbejder udefter i rosen. Ved flødeostfrosting er cremen altid mere "blød" og roserne flyder gerne lidt ud. 
Det gjorde de rigtig meget denne gang, så jeg rørte mere flormelis i frostingen, til jeg kunne se den kunne holde rosenformen. 

Jeg syntes at kagen skulle være "påskefarvet" fra lysegul til solgul, så hver gang jeg skulle starte på en ny omgang roser, tilsat jeg frosting lidt mere gul pastafarve.


Til sidst blev der sat små fondant blade på, dem havde jeg lavet for længe siden og gemt til netop sådan en "rosen-kage".

Vi fik afleveret kagen i kaffeboden, og jeg blev da lidt stolt, da Magnus kom med et stykke af min kage og berettede, at nu var der kun et stykke tilbage af den. Og det var endnu før opvisningen var færdig, og længe før spisning. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar